Et roligt og skånsomt træningshold, hvor vi kombinerer klassiske pilatesprincipper med Fysio Flow-øvelser. Gennem åndedrætstræning, fokus på bækkenbund og core samt blide stræk og bevægelser løsner vi bindevævet og skaber balance i kroppen.
Træningen styrker dig indefra, øger smidigheden, forbedrer kropsholdningen og giver en følelse af frihed i bevægelserne.
Holdet er velegnet til alle – uanset niveau – og vi arbejder både stående og liggende på gulvet i et roligt tempo med plads til nærvær og fordybelse.